Maskinen, der er amerikansk bygget med svensk it-udstyr, er forsynet med tidens mest moderne elektronik på trykområdet, så den kan levere et kvalitetstryk i firefarve og dermed også ”tiltrække” det nødvendige antal trykopgaver udenfor ”hjemmemarkedet” i Sydsjælland.

90 arbejdspladser
Provins-Trykkeriet og MedieForlaget, der udgiver Næstved-Bladet Tirsdag, Næstved-Bladet Go´Weekend, Faxe Bugten, Haslev-Posten, Ugebladet for Møn og Stevnsbladet, beskæftiger 90 medarbejdere. Provins-Trykkeriet og MedieForlaget har siden 1998 været ejet af Sjællandske Medier, der bl.a. udgiver DAGBLADET Ringsted, DAGBLADET Køge, DAGBLADET Roskilde og Frederiksborg Amts Avis samt Sjællandske.
- I en tid, da meget er i bevægelse i medieverdenen, er det vor vision at satse på flere ”heste” - bl.a. veldrevne og populære ugeaviser i Sydsjælland og Provins-Trykkeriet, som hver især hele tiden skal udvikles for at indfri alle ønsker og krav. Derfor den meget store investering i 2007 i Provins-Trykkeriet, som får et mega-løft, siger chefredaktør Torben Dalby Larsen, Sjællandske Medier.

Provins-Trykkeriet investerer 62 mill. i nyt moderne trykkeri og hovedkontor

Provins-Trykkeriet flyttede i september 2007 til sit nye domicil på Brydegårdsvej 5 i Ørslev i Vordingborg Kommune. Den 3.272 kvadratmeter store ejendom, der består af flere haller og bygninger blev indviet med rotationshal, pakkerihal og lager samt administration og salg for bl.a. Provins-Trykkeriet og Provins-Trykkeriets søsterselskab MedieForlaget, der udgiver seks sydsjællandske ugeaviser.
- Den teknologiske udvikling bevirker, at vi stod med valget mellem at lukke Provins-Trykkeriets nuværende trykkeri eller at investere i et nyt. Det blev besluttet, at vi gennemfører en totalinvestering i bygninger, trykkeri og pakkeri, fordi vi tror, at der fortsat er et godt marked for vore aktiviteter i Sydsj ælland, siger Provins-Trykkeriets daværende adm. direktør Torben Steen Jensen.

Tensor T400 BE  24 m lang, 6,5 m høj

45.000 aviser i timen
Torben Steen Jensen oplyser, at medarbejdere og ledelse derfor var enige om at finde en anden lokalitet i Vordingborg-området.
Valget  faldt på Brydegårdsvej 5 i Ørslev, der er velegnet til trykkeridrift om dagen og om aftenen samt måske på sigt også om natten.
Rotationen kan trykke indtil 45.000 aviser i timen med fire-farve på alle sider med et spring på 4 sider. Der suppleres fra første dag med moderne indstiksudstyr, så opgaver - med større sidetal - kan trykkes i to omgange og samles via indstik.